Blå måne skinner hvidt lys

Denne lille perle af en digtsamling rummer store følelser om sorg, håb, fornyet håb og det savn, der er tilbage efter at have mistet sin elskede. Digtene er derfor både skrevet i mindet om en kær mand, men også præget af klarhed og ønsket om at livet trods alt skal leves på bedste vis. Trods de til tider lidt dystre tanker rummer alle digtene også et betydeligt mod til at se livet i øjnene, og et stærkt ønske om ikke at leve i minderne, men med minderne. Digtene er præget af et suverænt godt sprog, og som læser kommer man betydeligt styrket ud af digtsamlingen i sidste ende.

Marianne Christensen (født 1954) er med denne lyriske debut for alvor sprunget ud som en suveræn sprogbehandler, der har rigtig meget at sige sine læsere. Hendes digte flyder helt naturligt, og ofte slås der en sproglig krølle på halen, hvor man som læser får en helt ny vinkel på emner og begreber, som man måske ikke lige havde tænkt over. Marianne er også fortæller, billedkunstner, igangsætter, organisator. Hendes store erfaring med kulturelle projekter igennem mange år, har givet et stort lokalt og internationalt netværk til gavn og glæde for mange.